Venstre har valgt ny Kommuneforeningsformand i Frederikssund Kommune

PRESSEMEDDELELSE

VENSTRES BORGMESTERKANDIDAT ANNE SOFIE UHRSKOV FÅR EN ERFAREN VENSTRE FORMAND VED SIN SIDE
 
På en velbesøgt generalforsamling i Venstre Frederikssund Kommune torsdag d. 29. februar har medlemmerne i Venstre Frederikssund Kommune valgt Flemming Ipsen som ny formand.
 
Flemming Ipsen bidrager med stor erfaring i såvel politisk som organisatorisk arbejde og med stor indsigt i kommunal forvaltning. Han har været byrådsmedlem, borgmesterkandidat, formand for Venstre i Kolding og så har Flemming Ipsen mange års erfaring med erhvervsudvikling.
 
”Jeg glæder mig meget til sammen med Venstres nye borgmesterkandidat Anne Sofie Uhrskov, byrådspolitikerne, bestyrelsen og alle Venstres medlemmer at være med til at videreudvikle Frederikssund Kommune. En udvikling som skal ske i tæt dialog med borgerne i hele kommunen” udtaler Flemming Ipsen.
 
Borgmesterkandidat Anne Sofie Uhrskov udtrykker en stor tak til den afgående formand Lisbet Jensen for en helhjertet indsats for Venstre.
 
”Der er ingen tvivl om, at vi med Flemming Ipsen ved roret har fået en meget kompetent formand, der med den viden og indsigt han har i politisk arbejde, vil være en gevinst for Venstre, men også for borgerne i Frederikssund Kommune” – og fortsætter: ”Med kun 21 måneder til næste kommunalvalg glæder jeg mig rigtig meget til et tæt samarbejde med Flemming. Vi sætter os sammen en af de nærmeste dage for at sikre, at vi har samme holdning og fokus til gavn for borgerne og Venstre i Frederikssund Kommune”.
 
Kontakt:
Flemming Ipsen mobil 28 91 62 80
Anne Sofie Uhrskov mobil 30 77 03 44
https://www.annesofieuhrskov.dk

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*