SUPER Cykelsti i Slangerup

Det er ikke særlig super for detailhandlen

Det dur ikke, at man nedlægger den svingbane, der er essentiel for, at supermarkederne kan få bragt deres varer..

I forbindelse med anlægget af supercykelstien igennem Slangerup, er det planlagt at nedlægge den højre svingbane, der leder trafikken ind til to af byens supermarkeder Super Brugsen og Netto. 

Uddeleren i Super Brugsen og butikschefen i Netto er bekymrede for tilgængeligheden til deres butikker i fremtiden. 

Trafikken til butikkerne afvikles i dag via den højre svingbane, og en rundkørsel ganske tæt på. Der er også en fodgængerovergang at tage hensyn til ved indkørsel til supermarkedernes parkeringsplads, som er med til at skabe sikkerhed for de gående.

Begge butikker har for nyligt gennemgået store renoveringer for at imødekomme kundernes behov om et moderne supermarked, og de forventer at tiltrække endnu flere kunder fremadrettet, hvilket vil give yderligere trafik i området.

Begge butikker og deres vækst er vigtig for lokalsamfundet også i forhold til opretholdelsen af lokale arbejdspladser.

Begge butikker er gået konstruktivt ind i dialogen med Frederikssund kommune, og der er endda et tilbud om, at noget af Super Brugsens græsplæne kan bringes i spil.

Planen for supercykelstiens forløb virker ikke gennemtænkt. Vi må sikre, at cykelstien ikke skaber barrierer for både erhvervslivet og byens trafikafvikling. Det må være muligt at finde en løsning, hvor både cyklister, bilister og erhvervslivet kan trives side om side.

Jeg er glad for at min gode kollega i byrådet og medlem af udvalget for Plan og Teknik, John Schmidt Andersen har fået sagen på dagsordenen i udvalget. Det giver håb om, at der bliver taget en anden beslutning.

Læs mit debatindlæg på sn.dk Her: Det er ikke særlig super for detailhandlen 
 
https://www.annesofieuhrskov.dk

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*