I den kommende tid vil jeg løbende præsentere alle kandidaterne fra venstre i Frederikssund Kommune som opstiller til Kommunalvalget i november 2025.
Jeg er nu kommet til Morten , som er ny kandidat på Venstres liste.
Jeg er meget glad for at have Morten med på Venstres hold.
Morten kommer med en solid baggrund fra det private erhvervsliv, hvor han som Business Manager arbejder med forretningsudvikling.
Igennem mange år i foreningslivet og som formand for Slangerup scenen siden 2018, har han forstået at skabe et værdifuldt fællesskab for voksne, børn og Unge. Morten er alsidig, ihærdig, resultatsøgende og går efter at processen derhen er ordentlig, det er jeg sikker på at han bringer med ind i byrådsarbejdet.
Det er tid til forandring for hele Frederikssund Kommune.
Med
Anne Sofie Uhrskov i spidsen, skal vi skabe større samlingskraft i hele kommunen. Vi skal gøre Frederikssund Kommune til en mere attraktiv kommune at bo i for borgere og erhvervsliv, og vi skal styrke kommunikationen og serviceniveauet fra kommunen.
Et af mine helt store fokusområder er børn og unge, hvor jeg vil gøre en ekstra indsats for at styrke trivsel hos elever og lærere i vores skoler, og sikre at vi får bedre styr på de tidlige indsatser, for de børn og unge der har brug for ekstra støtte.